Rejselærer 2010-2011

Rejselærer 2010-2011
God påske allesammen!!

onsdag den 13. april 2011

God påske!

Vinteren heroppe trak ud og jeg gik helt i hi! Jeg forskansede mig med strikketøj og DR! - og det har taget uendelige tider at komme op i omdrejninger. Men nu er jeg ved at være der, selvom foråret her er kommet i den forstand at LYSET er tilbage, så kalder temperaturerne stadig på de tykke uldtrøjer. Om 6 uger er jeg tilbage i Danmark og det bliver med en god fornemmelse af Island - jeg er vildt betaget af det her folk! Kækt sir de nej til ICESAVE, de synes ikke det er den enkelte islænding, der skal betale for banditterne!! De skal nok klare sig, det har de altid gjort, sir de... og det har de jo. Og de er godt nok også ideerige: her kan man købe frsk islandsk polarluft på dåse og aske fra vulkanudbruddet sidste år - måske vi skulle modernisere det gamle udtryk om en god sælger, som kan "sælge sand i Sahara" - det kunne passende i 2011 termer hedde "at sælge aske i Island" - jeg får det ganske gratis i vinduekarmene hele tiden.... Mine skolebesøg lakker mod enden, jeg har regnet ud, at jeg har haft individuelle samtaler med 1300 islandske unge, været konsulent på 11 skoler og arbejdet tæt sammen med ca 20 lærere.... og så tror jeg jeg jeg har gået 10.000 km!! Det bliver sandsynlivis mit sidste indlæg på bloggen for denne gang - tak fordi i kiggede herind

Ingen kommentarer:

Send en kommentar