Åh, at være en rejselærer..

Undervisningsmæssigt har mødet med det islandske skolesystem indtil videre ikke givet de store overraskelser – de unge i 9. og 10 klasse fandt sig den første uges tid i den underlige rejselærer fra Danmark uden at sige så meget og nu hvor min afslutning på Laugerlakjærskóli nærmer sig bliver de lidt mere frimodige. Dansk er altså ikke et fag de brænder for, et par af de rigtig dygtige drenge har simpelthen besluttet, at de ikke vil ofre tid på at lære endnu et lille bitte sprog med begrænset udbredelse! Og man kan vel godt til en vis grad følge dem…

Jeg underviser ikke, men deres lærer og jeg planlægger i fællesskab og udnytter at jeg har dansk som modersmål, så eksempelvis skal ALLE elever præsentere et emne på dansk og snakke med mig om det! Der er nogle få som synes at have let ved sproget - enten fordi de har boet i Danmark eller fordi de tør gå imod strømmen og prøve at blive gode til det.  Men generelt er niveauet lavt, de har også kun haft dansk siden 7. klasse.

På et tidspunkt sad nogle drenge og så noget lidt frækt på nettet, og så var det jo oplagt at sige til dem, at de da i det mindste kunne finde noget frækt på dansk, når det nu var dansktime!! Det er jo ikke bevist at humor skader læring – så var det en af de skønne drenge sagde: ” Hvis der var flere lærere ligesom dig her i Island….. så …… så gik det helt galt!”  Og det har han nok ret i!

Og lige i parantes bemærket, så har jeg set Nordlys!!!

Hverdagstanker

Som rejselærer skal man indstille sig på, at bedst som man er faldet til på én skole, så skal man videre. Det kan være lidt hårdt at tænke på, at om en god uge skal jeg tage afsked med Nanna, eleverne i 9. og 10. klasse på Laugalækjarskóli. Det er et vilkår, men det kræver lidt mere overskud end vanligt at skulle indgå i nye relationer og præstere fra dag et hvert sted. Det er en stor opgave at skubbe gang i mundtligheden for modvilligheden sidder i mange led, og jeg forstår det godt! Jeg grubler stadig, maser på og håber at lærerne jeg møder får mere mod til at bryde med ”plejer” og risikere blot i små doser.

Med gode arbejdsbetingelser og en god base går det også, og det er så her der er dryppet malurt i mit bæger. Jeg fik stillet en møbleret lejlighed i udsigt, men det er den altså ikke – det skorter ikke på velvillige tilkendegivelser, men på handlingsniveau vaskes der mest hænder – det lærte vi under influenzahysteriet i Danmark, at det er GODT, men her kan jeg da være bange for hudløshed på sigt!!!

Hvad kan man så gøre, når man ikke har en ordentlig stol at sidde i, et TV med kontakt til en antenne ELLER et skrivebord at arbejde ved??  Man kan da bare bestige en vulkan! Min var godt nok meget lille, udslukt for 7000 år siden og bare lige uden for byen – men den var fin nok til mig. 

Her behøver jeg absolut ikke mere, så på enkelte punkter er jeg nøjsom  :)

På tur til Sydlandet

Så har jeg også været uden for byen - Hanne skulle hente bil i Reykjavik i sidste uge, så jeg tog med hende hjem på weekend 20 kilometer fra Eyahfjallajökull - det var altså mærkeligt at sidde der i Hannes stue og kigge LIGE ud på den vulkan, som kom på alle europæeres læber i foråret - det er toppen med sne på i baggrunden bag det sorte hus.

Og faktisk var der udgangsadvarsler helt herinde i Reykjavik  (120 km) i sidste uge, fordi mængden af aske i luften var sundhedsskadelig - synd man ikke forstod Islandsk, jeg syntes godt nok jeg hostede som en ryger, da jeg var ude.

Nu har jeg så været på arbejde i godt en uge - og det er en kæmpeoplevelse - islændinge er så gæstfri. Jeg sagde på lærerværelset, at jeg godt kunne tænke mig at gå til noget kreativt på aftenskole, og WUPTI, så havde en af lærerene printet en stak sider om alle mulige fantastiske kurser.

Første weekend i egen lejlighed

Så fik jeg den lejlighed, som systemet her i Island skal stille til rådighed for mig! I følge samarbejdsaftalen mellem Danmark og Island behøver rejselæreren kun at medbringe nogle få helt personlige ejendele.... hvor ER jeg glad for, at jeg ikke lyttede alt for godt efter - jeg pakkede nemlig rigeligt.

Man kan ikke kalde lejligheden møbleret - men heldigvis er der IKEA heroppe - og fire tallerkner i alt er lige lidt nok til at få et Else-Brink-køkken til at køre. Det bliver anderledes i nærmeste fremtid.

Og endelig er jeg startet på jobbet, den første skole jeg skal være på ligger lige over for det stadion, hvor Island i aftes, 3. september,  var lige ved at ryste Norge lidt i fodbold.

Laugalækjarskóli er meget velfungerende og jeg arbejder sammen med en ung lærer, Nanna, hun er ualmindelig god til dansk!