Rejselærer 2010-2011

Rejselærer 2010-2011
God påske allesammen!!

onsdag den 13. april 2011

God påske!

Vinteren heroppe trak ud og jeg gik helt i hi! Jeg forskansede mig med strikketøj og DR! - og det har taget uendelige tider at komme op i omdrejninger. Men nu er jeg ved at være der, selvom foråret her er kommet i den forstand at LYSET er tilbage, så kalder temperaturerne stadig på de tykke uldtrøjer. Om 6 uger er jeg tilbage i Danmark og det bliver med en god fornemmelse af Island - jeg er vildt betaget af det her folk! Kækt sir de nej til ICESAVE, de synes ikke det er den enkelte islænding, der skal betale for banditterne!! De skal nok klare sig, det har de altid gjort, sir de... og det har de jo. Og de er godt nok også ideerige: her kan man købe frsk islandsk polarluft på dåse og aske fra vulkanudbruddet sidste år - måske vi skulle modernisere det gamle udtryk om en god sælger, som kan "sælge sand i Sahara" - det kunne passende i 2011 termer hedde "at sælge aske i Island" - jeg får det ganske gratis i vinduekarmene hele tiden.... Mine skolebesøg lakker mod enden, jeg har regnet ud, at jeg har haft individuelle samtaler med 1300 islandske unge, været konsulent på 11 skoler og arbejdet tæt sammen med ca 20 lærere.... og så tror jeg jeg jeg har gået 10.000 km!! Det bliver sandsynlivis mit sidste indlæg på bloggen for denne gang - tak fordi i kiggede herind

lørdag den 5. marts 2011

Striktivisme..

Når det er vinter i Island, så er det mørkt, virkelig mørkt MØRKT - jeg troede ikke det ville påvirke mig, for jeg har jo boet så mange mærkelige steder i verden. Men, indrømmet, mørket sneg sig ind på mig også - jeg kan først rigtigt se det nu, hvor lyset er vendt tilbage! Det polare mørke ER skræmmende, og jeg er endda vant til det, synes jeg. Hjemme kan jeg bo ugevis i min hjørnesofa på 2. sal, dykke lyksaligt ned i puder og tæpper og slubre rygende varm te, se film, læse, blunde...se film, læse, sende en SMS, blunde... se film, læse...! Mørket pakker sig som en dejlig dyne omkring mig og mit hjem i vinterhalvåret... altså i Danmark, hvor det efter mine senest erhvervede begreber overhovedet ikke er MØRKT om vinteren.. "Hjemme i Island styrer vejret vores humør, gør os tavse og bedrøvede undtagen på sommeraftner, når solen skinner, og brisen er blid" Karitas, kaos på lærred p. 142, Kristín Marja Baldursdóttir, 2007 Og måske var det i virkeligheden derfor jeg blev fuldstændig manisk striktivist her på Island - jeg har stikket så meget, at jeg selv er forundret... den ene maske har taget den anden, og sweatrene er sprøjtet ud af hænderne på mig i massevis! I garnbutikken på Skolastödevegur hilser alle på mig nu, og en kollega på Rétterholtsskóli sagde anerkendende i forhold til strikkeriet, at nu var jeg vist ved at være rigtig islænding. DET ER JEG DA STOLT AF. Lige nu køber jeg garn som en manisk, jeg skal blive omkring 140 år gammel, hvis jeg skal nå at strikke det, jeg har lyst til. Som Karitas har jeg lyst til livet, meeeen 140 bliver jeg nok ikke. Men mit lys i mørket har været strikkepindene, det rå uldgarn og det forunderlige der skabes af gentagne bevægelse med hænderne - HVORFOR HAR VI I DANMARK SKÅRET ALT KREATIVT I SKOLEN VÆK??? Og så undrer det os, at der er så mange depressive i Danmark og at unge i Folkeskolen skal have lykkepiller? Her har alle skolebørn "tekstilkundskab" fra 1.-9. klasse, og så blir det godt nok valgfrit i 10...">for man må bekskæftige sig med noget fornuftigt i de mørke vintermåneder" Ja, jeg spør´ bare - "Fantasien er strikketrøj´ af renuld, den tåler ikke kogevask for Guds skyld" GNAGS engang i 80'erne - Når LEGO har stor succes med at gå tilbage til kerneydelserne, på den mest KLODSEDE måde... og der stadig er Islændinge på Island trods mørke og økonomisk ruin...så skulle vi i Folkeskolen måske lytte og lære.... Striktivistisk forkæmper ULDse

mandag den 31. januar 2011

Først på islandsk, så på islandsk og hvis du stadig ikke forstår: så på islandsk

Da jeg skulle have bankkonto her slog det mig første gang: at de godt nok holder fast på deres sprog! Jeg gik ind i Íslandsbanki lige i nærheden af hvor jeg bor og kiggede mig lidt forvildet omkring, det lignede alle andre banker, men alle henvisninger var kun på islandsk. Jeg trak et nummer og kunne ikke helt grade kategorierne på de forskellige skranketyper - men det løste nu sigselv. Ialfald havner jeg ved en meget smilende bankdame, som viser sig at tale FULDSTÆNDIG fejlfrit dansk. Og det var da mit held, for det gik noget nemmere end på tegnsprog og ubehjælpelgt islandsk. Hun gennemgår alle finurligheder, taster hurtigt og effektivt og WUPTI, jeg har konto i Island! (Det var først bagefter jeg kom til at tænke på, at grunden til det gik SÅ snapt måske er mine danske kroner...)- men da hun så printer diverse papirer til mig mig opdager jeg, at jeg har et problem: ALT ER PÅ ISLANDSK... joe, banken har da overvejet at oversætte deres papirer til engelsk, men indtil videre, ISLANDSK!! Anden gang sprogpolitiken her gik op for mig var, da jeg besluttede mig for at købe en tv-pakke med DR1. Jeg fandt med lidt hjælp ud af hvor jeg skulle henvende mig - og her sad en helt ung pige med et FORRYGENDE engelsk ordforråd, som kun er få forundt! Tre klik og print, kortet igennem og en underskrift - det går ligeledes snapt. Jeg får udleveret en kasse med en boks, ledninger og en instruktion på ISLANDSK! Jeg spør efter een på engelsk, pigen smiler overbærende "Don´t worry, it is not difficult, just look at the drawing" Takk fyrir!! Og i weekenden var jeg en tur nede i Eyrar Bakki med bus nr. 51 - jeg synes nu ellers mit islandsk er blevet bedre, og i realiteten taler islændinge bedre engelsk end danskere, så det sproglige er ikke et stort problem. I de fleste tilfælde altså - Men chaufføren - en ældre herre på min alder (!) - forklarer på islandsk, "Afsakid, jeg skiler bare litl islanskö, but I speak English" prøver jeg, så gentager han lidt hurtigere men HØJERE på islandsk! Da jeg stadig ser fåret ud RÅBER han på ISLANDSK og smiler.... Og så har jeg i øvrigt lagt mærke til, at ALLE indvandrere her taler ISLANSKÖ!

søndag den 9. januar 2011

GODT NYTÅR

Der har været stille her på bloggen, jeg har været på ferie i Danmark, og det var fantastisk at komme hjem til noget, der lignede min forestilling om Island: sne overalt. Og hvor var det dejligt med de lange dage! Heroppe er det godt nok mørkt, eller rettere det var endnu mørkere - da jeg tog hjem var solen oppe knapt tre timer, allerede nu er dagen tiltaget .... jeg bilder mig ind jeg kan mærke det. Og når vi runder 1.2 er dagen tiltaget med tre timer. Det er mærkeligt at tænke på, at 1.4 står solen op klokken 6 og går ned lidt før kl 21... Jeg er vel tilbage i Island STADIG uden sne - billedet er fra Tarm i julen - men med frostgrader. Det har blæst kraftigt, jeg kalder det storm, og så går vinden gennem marv og ben, det er så koldt at det prikker i huden og når man kommer ind ligner man en solskoldet. Det er ikke blevet til de lange gåture, det må komme når det bliver ldt varmere. Det var godt at se ungerne i skolerne jeg er på igen, jeg har været på 3 forskellige i december og jeg fortsætter på de samme steder i januar - og jeg GÅR mellem dem. Det tar 15 minutter mellem de to, men når jeg skal fra den tredje, så tar det 20-25 minutter at gå. Jeg er begyndt at bruge hue (tak Dorthe) for ellers bliver mine øre så kolde de kan brækkes af - så må håret klaske!! Jeg vidste ikke der var kameler klar til at blive slugt på Island også...