Rejselærer 2010-2011

Rejselærer 2010-2011
God påske allesammen!!

torsdag den 21. oktober 2010

At rejse er at leve, javist, men at dele oplevelserne med andre er nu det allerbedste! Opdatering af bloggen har det ligget tungt med af den dejlige grund, at jeg har været optaget af gæster. Jeg vil da ikke kalde mig garvet her, men jeg må da indrømme, at jeg lynhurtigt får nogle ret så faste opfattelser, som lige bliver vinklet en ekstra gang når der kommer nye øjne på – vel at mærke på det sprog hvor jeg kan gøre mig bedst forståelig.
Nå ja, så har jeg jo virkelig forsøgt at tilpasse mig den i mine øjne ret anarkistiske cykelkultur PÅ fortovet, og så blev jeg i dag antastet af en ret sur ældre islandsk dame (hun var vel på min alder) og jeg blev gjort opmærksom på, at der er uskrevne regler i kaos! Måske var det et lille eksempel på begrebet livslang læring.
Og hvad gjorde jeg? Præcis som en skoleelev: ”Jamen jeg troede jo….og jeg har aaaaltså fået forklaret at….”
Hvor gammel skal man være før man siger, ”Tak, det er jeg glad for du gør mig opmærksom på, og kan du have en god dag”

1 kommentar:

  1. Ja min mening er nu at cyklisterne er et idealistisk folkefærd, der tænker på miljøet og eget energiforbrug, så de skal have virkelig stor forståelse - og ja rejselivet er lokkende - Frode og jeg har lige været 5 dage i Toscana, hvor vi blandt andet lejede cykler og nød området omkrig Pisa. Klimaet er unægteligt mere menneskeligt i Italien, så det var et antiklimaks at komme hjem og se at frosten havde gjort sin del af efterårsarbejdet i haven. Og de unge rejser jo også - ved at du har haft besøg af dine drenge - Sidsel rejser til Tanzania på fredag - snakkede med dine drenges far, der rejser til Vietnam i dec. - han havde lige kørt Lene og Polle-familien til Billund i forbindelse med deres tur til Egypten - alle rejser åbenbart og nogle bliver længere tid væk end andre. Jeg har også gang i strikkepindende - har lige strikket nogle virkelig grimme indesko, som blev fantastisk flotte da de blev filtet i vaskemaskinen og så var det jo jeg skulle gå med dem for at få dem i facon - mens de var våde - og hvad er det lige der sker når man går med vådt fodtøj i længere tid?! - At rejse er at leve - man skal lære af sine erfaringer og så længe man lever. Min sidste bommert er at jeg troede vi skulle have besøg af den ældste søn - så jeg lavede kartoffelsuppe i søndags - så der var til et par dage - hvis altså hele familien havde været samlet! - sønnen meldte afbud, så nu inviterer jeg bekendte (eks. Ulla og Søren) til at hjælpe med at spise al den søbemad. Fortsat god vind.
    Dorthe

    SvarSlet