Den gamle kone der ville have en husnisse

Jeg var så heldig, at Julius, min husnisse, hoppede op i min kuffert, da jeg skulle rejse til Island. En husnisse må man have til at ordne små ting for sig og holde god stemning i hjemmet! Normalt er husnisser så generte, at de ikke viser sig, men Julius er gået med til at komme lidt frem i lyset, men KUN for de islandske skolebørn! Her holder han lyset mens jeg læser en nissehistorie, som man nu kan finde på en islandsk hjemmeside for lærere. Det er bare en af de skøre ting, der kan komme ud af at være rejselærer! For jeg ved ikke hvilken gang har jeg oplevet, at sætter man sig selv lidt på spil som lærer, så gør det noget ved undervisningen. SELVFØLGELIG er Julius da min husnisse, selvom han til forveksling ligner de nisser man kan købe for en slik i TIGER. Og Julius kan alverdens ting, også skrive dagbog om de børn han møder - han er en god nisse! Og børnene kan skrive ønskesedler på dansk selvfølgelig, som de kan lægge i Juliuses sæk.. På en af skolerne jeg er på lige nu hedder jeg "Julekonen" - og på en anden skole var der en stor pige, der med lidt foragt i stemmen sagde, da hun gik fra et lille oplæg jeg holdt, "Ej, hun tror virkelig på husnisser" - YES, tænkte jeg, hun forstår hvad jeg siger selvom samme unge dame bedyrede INDEN jeg havde sagt noget: "Jeg forstår ikke hvad hun siger!!" Idag 12.12 kommer i øvrigt den første islandske julesvend ned fra fjeldet, han hedder Stekkjarstaur - og han driller fårene! Gad vide om man ikke skulle opfordre til lidt nisse- og julesvendsudveksling?