Rejselærer 2010-2011

Rejselærer 2010-2011
God påske allesammen!!

lørdag den 4. september 2010

Første weekend i egen lejlighed

Så fik jeg den lejlighed, som systemet her i Island skal stille til rådighed for mig! I følge samarbejdsaftalen mellem Danmark og Island behøver rejselæreren kun at medbringe nogle få helt personlige ejendele.... hvor ER jeg glad for, at jeg ikke lyttede alt for godt efter - jeg pakkede nemlig rigeligt.

Man kan ikke kalde lejligheden møbleret - men heldigvis er der IKEA heroppe - og fire tallerkner i alt er lige lidt nok til at få et Else-Brink-køkken til at køre. Det bliver anderledes i nærmeste fremtid.

Og endelig er jeg startet på jobbet, den første skole jeg skal være på ligger lige over for det stadion, hvor Island i aftes, 3. september,  var lige ved at ryste Norge lidt i fodbold.

Laugalækjarskóli er meget velfungerende og jeg arbejder sammen med en ung lærer, Nanna, hun er ualmindelig god til dansk!

2 kommentarer:

  1. Nu må det snart være 2. weekend i egen lejlighed - og forhåbentlig med lidt mere indbo - hvad skulle vi gøre uden Ikea?
    Hvilke pædagogiske succeser har du haft indtil nu? og hvilke landvindinger?
    Inden for mit system er det nu blevet et krav, at alle skal have en pædagogisk uddannelse. Enten den gamle DEL-model eller pædagogisk diplom, og det har sat nogle sind i kog. Personligt synes jeg, at det er på tide, i bund og grund er det jo formidling, vi lever af. Men det kan jeg sagtens sige - jeg er vist en af de eneste, der har både pædagogikken og en vejlederuddannelse. Og så synes jeg også, at det er smadderspændende at prøve nye formidlingsformer. Så lad mig endelig få ny inspiration fra Island.
    Ha' det rigtig godt.
    Gitte

    SvarSlet
  2. Hej Gitte.
    Helt enig med kravet om pædagogisk uddannelse til undervisere eller formidlere, jeg ved godt argumentet mod er, at det ikke sikrer god undervisning.... nej, men det er dog det mindste man kan gøre.
    Mine første erfaringer her i Reykjavik er meget positive, den lærer jeg arbejder tæt sammen med nu er topmotiveret uddannet lærer, hun er SÅ god til dansk og hun er drøn-ambitiøs, hun VIL bare noget mere med sin undervisning end bare overleve. Hun nyder tilmed elevernes respekt.
    Jeg har spurgt mig hvad der gør, at hun er så god- og jeg tror det er fordi hun er solidt plantet fagligt, hun interesserer sig for hvordan undervisningen virker OG hun prøver nye metoder for at optimere elvernes læring OG SÅ KAN HUN LI DE UNGE!
    Herligt - det er en god start og jeg kan se på planen jeg s

    SvarSlet